Fire færdselsuheld søndag eftermiddag

Politiet måtte rykke ud fire gange i Varde Kommune søndag eftermiddag i forbindelse med færdselsulykker.

Fælles for dem alle var, at der var tale om materiel skade og ikke personskade.

Kl. 12.31: Fire biler i harmonikasammenstød på Vesterhavsvej, større skader på biler, to danske biler og to tyske biler.

Kl. 15.50: Færdselsuheld på Agervigvej ved Næsbjerg, en 19 årig mand påkørte anden bilist bagfra.

Kl. 17.22: Lastbil og personbil kørt frontalt sammen på Kirkevej i Tistrup, stor materiel skade, ingen personskade.

Kl. 18.55: Eneuheld på Blåvandvej, kvinde endte i grøften i kraftig venstresving.