Erik Dyhr Thomsen udstiller i KunstLab

Juni måneds udstilling i KunstLab er med kunstneren Erik Dyhr Thomsen.

Han betegner sig selv som billedmager, og han har tegnet og malet så længe han kan huske.

Efterhånden er han nået frem til den enkle, naive stil, som kendetegner hans billeder i dag.

Figurer og fugle indtager næsten selv lærrederne og lever i deres helt eget univers:

– Jeg søger efter det umiddelbare billedsprog, vi alle havde som børn, fortæller Erik Dyhr Thomsen. – Hos børn er der ikke noget der er forkert i farve eller størrelse, det er bare sådan de lige har lyst til at udtrykke sig. Deres umiddelbare glæde for at udtrykke sig i billeder, virker smittende.

Hans sans for farver og anderledes fortællinger gør billederne inspirerende og fyldt med både glæde og eftertænksomhed, og de kan opleves i KunstLab, Vestervold 11, Varde, 1.-26 juni hverdage kl. 9-17 og weekender kl. 12-16.

DEL