Erhvervsvenlighed: Varde faldt fire pladser

Den mest erhvervsvenlige kommune i 2017 er Billund Kommune. Billund er rykket én plads op fra en andenplads i sidste års analyse og var også den mest erhvervsvenlige kommune i 2014. Det er samtidig en kommune, som konsekvent har været blandt kommunerne med det bedste erhvervsklima. På andenpladsen kommer Vejen Kommune, som var sidste års vinder, og som også konsekvent har været blandt de mest erhvervsvenlige kommuner. På tredjepladsen kommer Frederikssund Kommune, som havde en 10. plads sidste år og en 13. plads i 2015. Frederikssund Kommune har løbende forbedret erhvervsvilkårene de seneste år.

Varde er den 8. bedste kommune ud af de syd- og sønderjyske kommuner, mens Varde indtager en 30 plads på landsplan ud af de 98 kommuner. Det er et fald på fire pladser i forhold til sidste år.