Enten skulle vi flytte – eller lukke ned

Lone Hjortshøj fra Hjortshøj Partyservice Foto: Kim Schou

Det er gået stærkt siden Hjortshøj Party Service blev etableret derhjemme i køkkenet, til nu, hvor firmaet har en af Vardes bedste placeringer.

Lone var slagtermester i Nr. Nebel Brugs, mens Jens var slagtermester i Løvbjerg i Varde, da det hele begyndte.

I forbindelse med datteren Trines fødsel i 1994 kunne begge dog godt mærke, at det var hårdt, når begge var slagtermestre.

–  Vi havde jo ingen forældre, der kunne tage over under sygdom, så i 1996 valgte jeg at at sige mit arbejde op. Men allerede inden da, var vi startet op med vores firma på fritidsbasis, fortæller Lone Hjortshøj, som er en af forfatterne i årets udgave af Vestjydske Fortællere.

–  Så vi lejede det gamle mejeri i Outrup, og så gik det ellers slag i slag. Men på et tidspunkt var vi nået så vidt, at vi måtte vælge mellem at lukke eller flytte i tidssvarende lokaler. Og så var det, vi endte i Varde, fortæller Lone Hjortshøj.

Hvordan historien ellers udviklede sig og hvordan parret fik rigtig god reklame via en kendt dansk komiker, det kan du se herunder:

 

FAKTA OM BOGEN:

Oplag: 1.400 eksemplarer – 192 sider.

28. udgave – 16 forskellige historier

Pris: 149,95 kr.