En verden af fisk – hos Newl Fisk

Er du en af dem, der synes fisk er noget af det lækreste på frokostbordet? Så skulle du tage og lægge vejen forbi Newl Fisk.

Her finder du et udvalg, hvor det eneste problem kan handle om, at butikken måske gør det svært for at vælge…

Indehaveren Peter har såmænd arbejdet med fisk siden 1983. Først i produktionen på fiskefabrikken Aurora og siden mange år ved Lani Fisk i Esbjerg. Fik jobbet som formand på fiskefabrikken Thorfisk i Hvide Sande.
Da sælgerne herfra startede selvstændigt med fabrikken Vestfisk, tog de Peter med som formand. Her var han, da fiskebutikken i Nørre Nebel blev udbudt til forpagtning.

– Delikatessen er med mange forskellige sild og hjemmelavede salater. Der er noget for enhver smag, sådan skal det jo helst være, lyder det fra Peter, der også understreger, at udvalget naturligvis skifter, så det dermed altid er en ny oplevelse at besøge Newl Fisk. – Men forvent en alsidig, indbydende og lækker delikatesse!

Til Boligdage.dk i Varde Fritidscenter kan du næste weekend møde Newl Fisk ved en af standene, og her både lækre smagsprøver og gode tilbud – lige til at købe med hjem og nyde til frokosten – eller aftensmaden.

Udvalget hos Newl Fisk:

Rejesalat med asparges. Mild og lækker.

Weekendsalat, som er rejesalat uden asparges og i stedet med hvidløg og persille. Kun for de, der kan lide hvidløg og rejer sammen.

Forårssalat, som er rejesalat uden asparges og i stedet med forårsløg og peberfrugt. Utrolig frisk og lækker salat!

Laksesalat, lavet på vores egen varmrøgede laks. Smager så dejligt, at salaten er blevet et stort salgshit.

Sild og cremede sildesalater hjembringes fra Tenax, som er kendt for, at de modner høstsildene i et år, inden de produceres. Vi synes, at sildene fra Tenax er den bedste kvalitet, der fåes.

Herudover er der årstidens lækkerier som rørt stenbiderrogn, kogt torskerogn, vadehavsrejer og meget andet.

– Der bliver hele tiden nytænkt i delikatesser og disse afprøves ofte med smasgsprøver til kunderne. Så kom i butikken og vær klar på at blive smagsdommer. Det I kan lide, laver vi igen, smiler Peter, der naturligvis altid tilbyder lækre hjemmelavede pandestegte fiskefrikadeller efter opskrift af FAR.
Hertil selvfølgelig yderst velsmagende hjemmerørt remoulade med store stykker pickles.

– Vi kan også hurtigt friturestege rødspættefileter og pommes frites. Men vil altid gerne have en bestilling på forhånd ved flere portioner, opfordrer Peter.

Mad ud af huset skal bestilles

Ud over det, der kan ses i disken, kan der bestilles fiskeanretninger med røgvarer og salater.
Al fisk er til butikspris. Herudover betales 150 kr. pr. fad for tilbehør og anretningen.

Fiskeforretter med kogt torsk og laks, hjemmelavet dressing pyntet med rejer og kaviar.

*Stjernekaster* er et stjerneskud uden kogt filet, men til gengæld med to stegte rødspættefileter på lyst brød. Pyntet med rejesalat, koldrøget laks, kaviar, citron og lidt grønt.

Adressen er:
Nymindegabvej 351
6830 Nørre Nebel.

Det er ved den store rundkørsel lige udenfor Nørre Nebel.

Kendetegn er også den store hoppepude til køretrætte børn og barnlige sjæle.

Desuden er der bænke og borde, hvor det er tilladt at spise medbragt mad, men vi vil selvfølgelig gerne sælge lidt fisk eller kolde drikkevarer til frokosten i det fri.

Se mere på www.newlfisk.dk

DEL