En koncert om dagen i julemåneden

Foto: Niels Linneberg

Lærere og elever fra Musik & Billedskolen har travlt i december.  Faktisk er de tilsammen med i så mange julekoncerter, at det svarer til en koncert hver dag indtil juleferien.

De fleste koncerter er dog af praktiske grunde samlet på fire af Musik & Billedskolens “blå dage” 16.-19. december. Blå Dage er bonusdage, der er planlagt ud over den normale undervisning, og det giver mulighed for at lave andre aktiviteter på tværs.

Koncerterne har en stor spændvidde fra Ind I Musikken koncerterne med deltagelse af børn fra 2. klasse, til koncerter med dygtige elever og grupper.

Julemånedens største koncert bliver uden tvivl Julerock mandag d. 16/12 kl 19. i Smedeværkstedet. Denne jul deltager rekordmange grupper. I alt 13 bands spiller i løbet af aftenen på de to scener, der laves i Smedeværkstedet.

Fælles for alle koncerterne er, at de skaber nogle gode rammer for at eleverne kan præsentere deres musik, som de har arbejdet på hele efteråret, og både elever og lærere ser frem til at hilse på publikum ved koncerterne, hvor alle er hjerteligt velkomne.

Læs mere om koncerterne på www.musikogbilledskolen.dk/jul

16. december:
kl. 17:00 Klaver Julekoncert på Varde Gymnasium.
kl. 18:30 Slagtøjs Julekoncert på Stålværket.
kl. 19:00 Klaver Julekoncert på Varde Gymnasium.
kl. 19:00 Julerock i Smedeværkstedet.
17. december:
kl. 17:00 Julekoncert i Kulturhuset Ølgod.
kl. 18:30 Julekoncert på Blåvandshuk Skole.
kl. 19:00 Julekoncert i Kulturhuset Ølgod.
18. december:
kl. 17:00 Sang julekoncert på Stålværket.
kl. 18:30 Julekoncert på Agerbæk Skole.
kl. 18:30 Julekoncert på Blåbjergskolen.
kl. 19:00 Klaver Julekoncert i Kulturhuset Ølgod.
19. december:
kl. 16:30 Julekoncert i Smedeværkstedet.
kl. 18:00 Julekoncert i Smedeværkstedet.
kl. 18:30 Slagtøj Julekoncert på Stålværket.
kl. 19:30 Julekoncert i Smedeværkstedet.

DEL