Efterårsferie: Så er der VAKS

Aktiviteter for skolebørn i efterårsferien

Der er ingen grund til at kede sig i efterårsferien, for Varde Kommune er klar med VAKS.

Foreninger og kulturinstitutioner i Varde Kommune er igen gået sammen, om at tilbyde aktiviteter for skolebørn i efterårsferien. VAKS kataloget tilbyder aktiviteter til skolebørn i alle aldre.

Få fart over feltet til Gokart, prøv kræfter af med skydning eller vælt kegler med venner og veninder i bowlingklubben.

VAKS tilbyder også aktiviteter for venner og familien i naturen, hvor du kan lave bål, opleve
ringmærkning af fugle og høre om bier. Eller slip kreativiteten løs til havekunst og vævning, bage-  og madlavningsskole eller ferieværksted TO GO.

Det er bare nogle af de aktiviteter VAKS kataloget tilbyder. Aktiviteterne vil løbe af stablen fra den 10. oktober til den 18. oktober.

Største delen af aktiviteterne er uden deltagerbetaling for børn, men vær opmærksom på at der kan være forudgående tilmelding.

Alle aktiviteter er evalueret og godkendt i henhold til Covid-19 restriktioner.

På grund af Covid-19-ændringer under produktionen, findes VAKS kataloget ikke i fysisk udgave denne gang, men man kan altid finde VAKS kataloget på www.vardekommune.dk søg ”VAKS”,  på Aula eller på facebooksiden ”Kultur og Fritid i Varde Kommune”.

Bladrefil: https://www.epaper.dk/vardekommune/plankulturogteknik/kulturogfritid/vaks_eftera-r2020_/