Efterårets første nattefrost lurer

Efterårets første nattefrost rammer med al sandsynlighed landet i denne weekend. Det meddeler DMI i hvert fald på deres hjemmeside. Det er særligt hen imod natten til søndag, man mener, at frosten kommer snigende.

Klimatolog Mikael Scharling forklarer:

”I de 145 år, som DMI har landsdækkende målinger af minimumstemperaturen for, er der kun tre år, hvor oktober er endt uden frost.

Senest vi slap for frost i oktober var tilbage til 2001, hvor temperaturen holdt sig oppe på 0,9 °C. Året før, i 2000, var måneden også frostfri, idet vi kun nåede ned på 3,1 °C som det laveste. Det er den højeste minimumstemperatur, DMI har registeret for en oktober.

Den absolut laveste temperatur, DMI har registreret for måneden, er -11,9 °C i 1880.”

Kilde: DMI.dk

DEL