“Det er vildt fedt, at vi spiller i Musikhuset Esbjerg”

Karoline Toksvig Gammelgaard: ”Det er vildt fedt, at vi spiller i Musikhuset Esbjerg”

Karoline Toksvig Gammelgaard har altid gået til teater, sang og dans og har siden efterskolen, hvor hun gik på Musicallinjen på Hoptrup Efterskole, spillet med i forskellige forestillinger. Hun har bl.a. spillet Joanne Jefferson i Rent og senest Vanessa i In The Heights.
”Men det er første gang jeg er med som ensemble/danser, og det er en super fed mulighed for mig i netop denne forestilling” sagde Karoline Toksvig Gammelgaard.
Det var en fantastisk mulighed for Karoline Toksvig Gammelgaard at blive en bedre danser, fordi dansestilen er så karakteristisk, som den er – nemlig den Bob Fosse inspirerede stil.
”Så er det vildt fedt at vi spiller på Musikhuset, fordi de flotte rammer lige giver det sidste. Det synes jeg også, at forestillingen fortjener,” sagde hun.
Karoline Toksvig Gammelgaard er 20 år, og bor i Vejen med sine forældre og to brødre.
”Jeg nyder lige nu mit første sabbatår efter jeg dimitterede fra STX på Vejen Gymnasium og HF i sommers.”

Samtidigt med gymnasiet gik hun på MusicalTalentskolen i Nyborg, hvor hun fik en masse undervisning indenfor dans, drama og sang, som forberedende til optagelsesprøven på Musicalakademiet.
Karoline Toksvig Gammelgaard er ensemble/dans i CHICAGO og spiller derudover rollen Liz, som er en af kvinderne i Cell Block Tango, som sidder inde for drab på deres mænd.
”Liz er indebrændt, manipulerende og grænsende til sindssyg, så det er noget af en mundfuld,” sagde Karoline Toksvig Gammelgaard.
Personligt elsker hun formidlingen af historien, som forhåbentligt kan røre noget i publikum.

”Det fedeste er, hvis folk går hjem med en oplevelse, som har rørt noget i dem – og har følt sig underholdt,” sagde Karoline Toksvig Gammelgaard, som hentyder til at hun håber en masse publikummer vil finde vej til Musikhuset Esbjerg i Uge 7, hvor CHICAGO opføres.
CHICAGO har premiere d. 13. februar og spiller til om med d. 17. februar 2019 på Musikhuset Esbjerg. Billetter og oversigt over forestillinger: https://7-kanten.dk/program/chicago/

DEL