DERFOR er d-vitaminer så vigtige!

Er der noget, man kan rådføre sig om hos Helsam i Varde, så er det blandt andet og især vitaminer og mineraler. Og denne gang har Tina Tungelund stillet skarpt på D-vitaminerne.

– Det er så vigtigt, og jeg kan ikke sige det nok! D-vitaminerne bør stå sammen med den daglige vitaminpille på køkkenbordet i alle hjem, smiler Tina Tungelund, der opfordrer til, at man især er OBS på netop d-vitaminer her i vinterhalvåret.

– Om sommeren får vi et naturligt skud D-vitamin via solens stråler – når den ellers er her, lyder det fra Tina, der ikke lægger skjul på et mærkbart øget salg af netop d-vitamin her hen over efteråret grundet den solfattige sommer.

– Mangel på d-vitamin kan minde så meget om alt muligt, man ofte slår hen som en lille efterårssnue, vintertræthed osv., men hvorfor dog gå og døje med disse skavanker, spørger Tina Tungelund, der naturligvis står klar i Helsam til at rådgive dig med alt indenfor vitaminernes og mineralernes verden…

D-vitamin er specielt vigtigt for kroppens optagelse og omsætning af kalk og for knoglerne og musklerne.

I følge sundhedslex.dk kan D-vitaminmange medføre følgende:

  • Muskelsmerter: Diffuse, migrerende smerter der typisk opstår i lår, skuldre og nakke
  • Muskelsvækkelse: Typisk i musklerne omkring hoften og/eller skuldrene. Svækkelsen kan mærkes i hverdagen ved, at man f.eks. har svært ved at gå op ad trapper, rejse sig fra en stol, bære tunge genstande osv. Muskelsvækkelsen kan blive så udtalt, at patienten knap nok kan gå. Denne form for muskelsvækkelse kaldes proksimal myopati på fagsprog
  • Muskelkramper: Opstår almindeligvis i ben og arme
  • Knoglesmerter: Dybe, borende smerter der ikke flytter sig (migrerer) og typisk forekommer omkring ribben og rørknogler (dvs. arme [inkl. albuer], hænder, fingre, ben, fødder og tæer
  • Paræstesi: Prikkende, snurrende, stikkende, brændende eller sovende fornemmelser i hænder, fødder og evt. også omkring munden
  • Træthed
  • Ledsmerter