Debatten er blevet mere skinger

Blogindlæg – indsendt af Steen Holm Iversen, folketingskandidat og medlem af byrådet (LA)

Debatten er blevet mere skinger – ikke mindst blandt internettets “gule veste”

“Jeg har for længst opgivet kampen imod politikerleden – der er alt for store kommercielle interesser i den til at almindelig anstændighed kan hamle op med den!”

 I en kommentar i JV skrev borgmester Erik Buhl forleden at debatten i 2018 er blevet mere skinger! Der er ingen tvivl om at borgmesterens oplevelse stemmer overens med den lokale, den regionale og den landsdækkende oplevelse. De bekræfter hinanden. Så der er ingen tvivl om at borgmesteren har en pointe både i forhold til den demokratiske samtale som i forhold til debatten.

Erik Buhl har betragtelig længere politisk erfaring, end jeg har. Jeg vil derfor ikke forsøge at angribe eller modbevise hans opfattelse eller oplevelse. Det er ikke mit formål med dette indlæg. Det vi ser, det vi hører, er et “micro cosmos” af det der omtales som den demokratiske tillidskrise, og det som vi i disse år ser forsøgt genoprettet ved indførelsen af borgerforslag, fokus på styrkelse af nærdemokratiet og den direkte borgerindflydelse.

For dem der interesserer sig for den slags var fremkomsten af Alternativet ved sidste folketingsvalg et skræmmende eksempel på en ny politisk bevægelse, noget nyt, noget – ja, alternativt og mest bemærkelsesværdig var at partiet på ganske kort tid kunne tegne medlemskab med lidt over 16000 danskere.

Det er det hidtil stærkeste politiske manifest på at danskerne at dødtrætte af realpolitik, af politikere, der forsøger af fremstå tillidsvækkende og troværdige, men som masser af mennesker oplever som utroværdige primært fordi de ikke kan levere på deres valgløfter. At de kræver flertal, synes at være et forhold de fleste anerkender nødvendigheden af, men i stedet for at gå på kompromis og finde en forhandlet løsning, ønsker mange en langt mere kompromisløs kurs, en kurs man uden at blinke kunne kalde – alt eller intet – for det er det den er.

Det er det der rammer borgmesteren, det er det der rammer Varde byråd og alle andre politikere i dette land og frustrationen skummer derfor også over i debatten hvor tonen er, ja både hård og direkte. Det er svært både for en ny politiker som for et relativt nyt parti at bryde den cirkel af mistillid som de gamle partier har skabt, og selv som ny politikker bliver man i den grad også ramt af politikerleden og den mistro man mødes med fra en voksende gruppe i befolkningen.

Den politiske og demokratisk debat i Varde foregår i dag på en række planer. Det digitale univers, internettet og de sociale medier, har i nogen grad afløst og overtaget de traditionelle vælgermøder, og den direkte debat, ansigt til ansigt og imellem mennesker, og debatten på de sociale medier, styrer også nyhedsredaktionernes og mediernes dagsorden. Den digitale debat kan køre videre i det uendelige, uanset tidspunkt af døgnet, uanset om man er fuld eller ædru og uanset om man nogensinde har mødt den, man debatterer med. Det er befriende nemt at fyre “en sviner” eller bruge et ordvalg som man aldrig ville have brugt, hvis personen stod foran en. Bag skærmen kan det opleves både gratis og ansvarsfrit, at debattere hårdt og direkte, og det er fristende at lade frustrationen og vrede få frit løb, ikke mindst på grund af den direkte adgang til beslutningstagere og politikere.

Udviklingen udfordrer i grad den traditionelle politiske debat. Hvad skal jeg som politiker forholde mig til. Skal jeg forholde mig til de højst 30-40 personer, der on / off er aktive og deltagende i debatterne,  Skal jeg kun forholde mig til de vælgere der har stemt på mig? Hvordan kan vi arbejde med Varde Kommune som en helhed, når dem der råber højest ikke vil have helheden?

Det er den virkelighed man skal forholde sig til som nyvalgt politiker – også i Varde. I modsætning til de højtråbende debattører har jeg ikke den luksus at kunne smide om mig med urigtige tal eller oplysninger. Jeg ville blive flået med det samme, enten af dem der ville sætte en ære i at få mig ned med nakken, for de findes, ligesom jeg kan være sikker på at nyhedsredaktionerne også ville køre et fakta-check ret hurtigt. Jeg er tvunget til at forholde mig til virkelighedens tal og fakta, ligesom virkelighedens problemer, uanset om de er skabt længe før jeg blev folkevalgt også blev til mine problemer i det øjeblik jeg på valgt.

Vi må politisk tage ansvar for vores demokrati. Det gør vi også. Vi hverken kan, eller skal agere på hverken de stemmer eller røster, der ansvarsløst og konsekvensløst eks. bringer urigtige oplysninger eller fordrejede  oplysninger ind i debatten. De sociale mediers “gule veste” har deres eget sprog, deres egen logik og deres helt egen respekt for vores demokrat, et demokrati der uanset, og på trods af alt hvad der påstås er et af verdens mindst korrupte og bedst fungerende. Det værner jeg gerne om.

Hver evig eneste dag arbejde demokratiet. I udvalgslokalerne, i byrådssalen og i virkeligheden også ude i foreningerne. Der er det, der har trods alt har sikret os et af verdens mest velfungerende samfund. Du bestemmer selv. Vil du tro på internettets “gule veste”, når de påstår at vores ældre ligger i deres eget skidt og dør, grundet besparelser, eller vil du bruge demokratiet som det er tiltænkt og ringe til det byrådsmedlem som du har stemt på og få en “second opinion”?

Valget er helt og holdent dit.

Jeg har i modsætning til “de gule veste” måtte stille mig op foran adskillige hundrede mennesker og forsøge at overbevise dem om, at jeg både kan og vil sætte en ny politisk dagsorden og sætte en ny politisk norm for troværdighed, anstændighed og moral – for det betyder noget for mig og betyder også, om ikke alt også noget i politik og jeg er blevet valgt.

Internettets “gule veste” skal ikke igennem nogen test, det eneste de behøver er en stikkontakt, en skærm og et tastatur for at sende mig på overarbejde.

Om få måneder skal du til valg igen. Du skal fra nu af og frem til valget lægge øre til mangt og meget. Venstre er allerede i gang, og alle kneb gælder – ikke mindst hos de gamle partier. I seneste nummer af Venstre View omtales også sidste år finanslovskrise. Det er klart for alle at det var Liberal Alliance der fuckede up. Ingen taler om forhandlingslederens rolle – det var Kristian Jensen, Ingen taler om regeringschefens ansvar – det var Lars Løkke, og en ret simpel søgning på internettet – Venstre og skandaler – kommer frem med millioner af hits og mere eller mindre underholdende læsning, hvis man gider den slags, af skandaler, kriser og – ja, underholdende historier som partiet Venstre har underholdt med siden Venstres finansminister Alberti blev idømt otte års tugthus for omfattende bedrageri.

Jeg er meget mere optaget af en troværdig, saglig og objektiv debat, der kan gøre politik og de problemer politikken skal løse nærværende for både mig selv men ikke mindst for dig og for danskerne. Det tror jeg tjener Danmark og demokratiet bedst.

Jeg har for længst opgivet kampen imod politikerleden – der er alt for store kommercielle interesser i den til at almindelig anstændighed kan hamle op med den!