D-A-D… Grineanfald og Politik

Jeg var kommet lige sent nok i seng. For 4. gang denne uge. Træt. På en fredag vel at mærke. Og kunne godt selv høre, at min pollenallergiundskyldning for røde øjne ikke var tilstrækkelig, da jeg drejede rundt efter at have curlingafleveret datter på Campus.

Skruer op for et gammelt ret fedt DAD-nummer og kaster mig naturligvis ud i solosang i morgentrafik. Da jeg pludselig kommer i tanke om noget simpelthen så skægt, der blev sagt forleden til en politisk debat, jeg deltog i. Som tilskuer vel at mærke.

Så sad jeg der og skraldgrinede i takt til Laugh’N a’1/2, og så slog det mig, at det vel nok var rart sådan at kunne grine af noget politik – på den gode måde.

Nu blev det valg langt om længe udskrevet. Og det var altså heller ikke en dag for tidligt. Valgplakaterne har længe taget tilløb sammen med TV-udsendelserne, hvor politikere står med nyspidset kuglepen, og ansigtet lagt i alvorlige folder foran de mange små debatborde med deres obligatoriske vandglas. For det gælder jo om at få ordet. Det gælder om de her stemmer. Og om pladserne i Folketinget.

Og alt imens de gæve kandidater blæser rundt med valgmateriale og deltager i debatter, virksomhedsbesøg og forfatter læserbreve, sidder jeg her og suger det hele til mig sammen med resten af Danmark og skal tage stilling til, hvem jeg synes skal have en plads derovre. På Borgen. Inden mit kryds skal sættes d. 5. juni.

Tilbage til mit spontane latteranfald. Det var ikke personen, jeg kom til at grine af, men det han sagde. Fordi det var så skægt. Og når jeg tænker efter, så gav det debatten et frisk pust af afslappethed. Og det er også vigtigt midt i alt det alvorlige.

Et folketingsvalg er en alvorlig sag. Og jeg fortæller mine børn hver eneste dag, at de skal følge med og tage stilling – også selv om det kun er den ældste, der kan stemme.

“Lyt til det de siger, og fortæl, hvor I er enige – og uenige”, siger jeg til min piger… fordi jeg synes det er vigtigt. Politik er vigtigt.

Før jeg begynder at blive for langhåret og seriøs og måske endda holder op med at smile, vil jeg bare sige – lad os nu tale politik op – lad os lytte til de her politikere; det fortjener de! De har ventet flere år på den 3 uger lange eksamen, de står i lige nu. Og jeg er sikker på, de alle gør det, så godt de kan.

Lyt – lad dig inspirere, lad dig provokere, – lad dig underholde – stil spørgsmål – og grin, hvis der bliver sagt noget skægt. Og vigtigst – brug din stemme d. 5. juni!