Cyclingweek: Cykelfruer på tur

Cyclingweek – nu kan du komme med på “frue-tur”..

  • Tidspunkt
  • Tirsdag, den 17. oktober 2017
  • Afgang kl. 16.00

’Cykelfruerne’ fra Esbjerg inviterer til social cykeltur tirsdag, den 17.oktober, 2017 – kl. 16. Turen starter fra P-pladsen ved Fritidscenteret på Lerpøtvej.

Vi har valgt en rute fra Varde Kommunes og ProVardes forslag til cykelture i kommunen. Ruten hedder Varde-Frisvad-Sig og er ca. 25 km. Du kan se ruten ved at klikke HER

Turen er for alle, der gerne vil cykle en tur i jævnt tempo – En velsmurt cykel vil være at foretrække – Turen varer ca. to timer med indlagt pause, hvor vi lader op med lidt medbragt ’brændstof’. Der er sørget for let snack, men evt. vand/øl/o.lign. skal du selv medbringe.

Cykelfruerne er en gruppe kvinder, der siden august 2013 en gang om ugen cykler mellem 25 og 40km. Vi skiftes til at være turleder og planlægge rute. Det sociale samvær er et væsentligt aspekt i vores gruppe. Har I spørgsmål til, hvordan det fungerer i praksis, svarer vi gerne, mens vi cykler og i pausen!!