Conny på 63 år trodsede ensomheden og fandt veninder og rejsemakker

Conny var lige flyttet til Varde efter at have boet 20 år i Viborg. Hun følte sig ensom, og havde ikke nogen tætte venskaber. Hun huskede, at hun havde set et indslag om Boblberg i Go’ Morgen Danmark, og tænkte, at hun ville tjekke det ud. Dén beslutning var med til at ændre hendes liv.

Starten på noget nyt

Det hele startede en morgen, hvor Conny sad, og så Go’ Morgen Danmark. Her så hun tre friske kvinder fortælle om deres gode oplevelser med Boblberg, og blev selv nysgerrig omkring konceptet.
Conny havde boet alene i Viborg i 20 år, og var lige flyttet til Varde. Hendes mand er født og opvokset i Varde, og har derfor et stort netværk af venner, hvilket Conny savnede.

I starten kunne hendes mand og familie ikke helt forstå, hvorfor det skulle være nødvendigt for Conny, og blev en smule overraskede, da hun fortalte dem om konceptet ved Boblberg.

Hun fortalte dem, at selvom man er gift, kan man godt føle sig ensom. Det kan være svært ikke at have nogle nære veninder, man kan snakke med i de svære tider. Specielt da hendes mand er 10 år ældre end hende, manglede hun nogle på sin egen alder, hun kunne snakke med.

Conny havde tidligere været frivillig i Blå Kors, og havde mødt nogle veninder, men de er ikke i kontakt længere. Derfor gik Conny ind på Boblberg.dk, og oprettede en bobl, hvorefter hun blev kontaktet af 2 kvinder kort tid efter.

En af de kvinder var Anita på 62, som hun mødte til en kop kaffe. De faldt hurtigt i snak, og fandt ud af, at de havde en fælles interesse – at rejse. Efter en snak over endnu en kop kaffe blev de enige om at tage på en tur sammen.

Anita rejser flere gange om året, og kender især London rigtig godt. Conny har altid gerne ville til London, og de besluttede sig for at tage en 4 dags tur til den engelske hovedstad for at se musicals og gå på sightseeing i byen. De skal afsted her til marts.

Conny har flere gange rejst med sin mand på campingvognsture rundt i hele Europa, men ville gerne opleve noget nyt, og da hendes mand ikke er så glad for at flyve, har Conny ikke rejst så meget, som hun gerne ville. Da hun nu har Anita som sin rejsemakker og veninde, kan det nu blive til mange flere af de rejser, som hun altid har ønsket sig at komme på.

Conny boblede sig til fællesskaber

Udover det, er Conny blevet kontaktet af en børnefamilie fra Esbjerg, som ønskede en ’reservebedste’ til deres datter, Sille. Conny har selv 2 børn og flere børnebørn, men det ramte hende hårdt, at der var en lille pige, som ikke havde nogle bedsteforældre. Conny ville rigtig gerne skabe noget for dem, og hjælpe dem så godt hun kunne.

En anden person, som Conny har fået kendskab til via Boblberg, er 63-årige Jonna. Jonna havde været inde på hjemmesiden og oprettet en bobl. Den faldt Conny over. De to har i dag snakket i telefon og mødtes for flere gange efter de fandt frem til hinanden. Jonna havde ligesom Conny ønsket sig en større vennekreds og takket være Boblberg, er de nu begge i kontakt med mange flere.

”Det er en side for folk, som sidder derhjemme, og har brug for at komme ud. Det er et sted hvor man kan finde kortvenner, golfmakkere og venskaber. Jeg synes det er et fantastisk initiativ”

”Men godt det ikke er en datingside” Siger Conny kækt derefter.

Conny og Joanna har begge haft fantastiske oplevelser med Boblberg. En livsændrende beslutning, som de begge håber, at andre kan få ligeså stor glæde af.

FAKTA

Boblberg.dk er en gratis borger-til-borger-platform med mere end 125.000 medlemmer fordelt over hele landet.

Her kan man nemt og sikkert skrive sammen med andre og finde nye fællesskaber.

DEL