Clifforth fra X-Factor på Varde Torv

Frank Clifforth fra X-Factor på Varde Torv den 3. september 2016
Sted: Varde Torv
Dato: Lørdag den 3. september 2016
Tid: kl. 11.15
Koncertlængden: 2×35 min
Pris: Gratis
Frank Clifforth – ”Clifforth & Hein” charmerede sig ind i Danmarks hjerter i X-Factor 2016, sammen med sin barndomsven Torben Hein og hvor de sammen kæmpede sig hele vejen til 5. liveshow.

– Musikken lever videre efter rampelyset er slukket og vi har været så heldige, at få Frank Clifforth til at spille på Varde Torv. Der er tale om en intim koncert, hvor folk kan komme helt tæt på og opleve en forrygende musikalsk oplevelse, fortæller Louise Høj Nissen fra Varde Handel.

Frank Clifforth byder på en masse kærlighed og positiv energi gennem hans musik, som han bl.a. selv har komponeret. Udover dette vil Frank spille nogle klassikere og et par sange, som han optrådte med i X-Factor.

Varde Handel håber, at rigtig mange, unge som ældre, har lyst til at opleve Frank Clifforth på tæt hold. Frank giver i øvrigt gerne autografer efter koncerten.

Butikkerne holder åbent til kl. 14.00.