Claus Christensen: – Det vigtigste er at være sammen i julen

Huset i Vrenderup er julepyntet i flotteste stil.

Selvom Claus Christensen er kartoffelavler, er det dog ikke overpyntet som i bedste Oluf Sand stil fra De Nattergale.

– Jeg er da også ind i mellem blevet sammenlignet, griner Claus, som sidder i den hyggelige stue, sammen med konen Jytte.

– Jeg stammer fra Rousthøje og Jytte er fra Næsbjerg, fortæller Claus.

Parret har tre børn Betina, Søren og Jesper.

Derudover er de beriget med to børnebørn, som datteren Betina har skænket dem: Christian og Lærke fra Nørre Nebel på henholdsvis tre år og to måneder.

Betina er fysioterapeut, Jesper bor i Århus og læser til finansøkonom mens Søren bor hjemme og arbejder på en minkfarm.

 

Julen 2016

Når det kommer til julen 2016, er der flere muligheder. Vi ved ikke helt hvordan den skal foregå.

– Det er Jytte der bestemmer, griner Claus og tilføjer:

– Det vigtigste er dog at være sammen.

Og når det kommer til traditioner, så er der en hel del i familien.

– Vi har en god tradition med mandelgave. Vi sidder ikke og deler en stor skål risalamande bare for at finde en mandel.

– Jytte deler op til fire personer – en anden blander og yngste vælger skål først. Og der snydes ikke. Heller ikke når der er små børn med. De kan lige så godt lære det fra starten, siger Claus Christensen.

– Børn skal kunne tåle et nederlag- kunne tåle at tabe. For dem der bare lader dem vinde, der kommer et tidspunkt hvor man ikke vinder, og så virker det måske lidt værre. Så vi har prøvet at finde en balance.

Selvom det ikke ligger til familien at pakke børn ind i vat, har der dog været undtagelser.

– Vi har selvfølgelig ikke formlen på at være det perfekte forældrepar

– Men måske skulle børnene have cyklet noget mere som børn.

Denne mekaniske hund, som spiser af en skål, fik Claus i julegave som dreng. - Jeg har passet på den lige siden. Den mangler dog det ene øje, men jeg har altid været rigtig gald for denne gave, fortæller Claus Christensen. Foto: Ulla Højgaard
Denne mekaniske hund, som spiser af en skål, fik Claus i julegave som dreng.
– Jeg har passet på den lige siden. Den mangler dog det ene øje, men jeg har altid været rigtig gald for denne gave, fortæller Claus Christensen.
Foto: Ulla Højgaard

 

Tv fylder ikke meget

Juledagene bliver ikke brugt på at se tv hos familien Christensen.

– Det har aldrig fyldt i vores jul. Vi vil hellere tale sammen og være sammen om tingene, fortæller Claus.

– Juletræet fælder vi selv. Derefter pynter Jytte det den 23. december. Og så står træet til efter nytårsaften, med mindre vi selv holder nytårsaften. Så kommer træet ud inden, fortæller Jytte.

Traditionen med at det er Jytte der pynter juletræet, har stået på næsten hele deres ægteskab.

– Jeg sorterede jo kartofler helt til klokken 17 den 24, december, så derfor pyntede Jytte træet sammen med børnene, da de var mindre, fortæller Claus, og fortsætter:

– Jeg har dog puttet pebernødder på pladen, griner Claus.

Når det kommer til det huslige, er dog Jytte der trakterer i køkkenet.

– Han skal dog have ros for, at han er god til at hjælpe mig, men ellers står jeg for den daglige husholdning. Jeg har jo også været hjemmegående, så det har været helt naturligt, fortæller Jytte, som i år også har bagt pebernødder og brunkager og kogt klejner.

Juleaftensdag tager familien i Næsbjerg Kirke. Ellers står menuen på den traditionelle menu: And, flæskesteg og risalamande.

– Vi steger tre ænder. Så er der masser af pålæg til dagene derefter. Vi prøvede engang at få en kalkun, men det gør vi ikke igen. Det var for tørt, griner Claus.

– Juledag er vi sammen med min familie – det går på skift mellem os søskende. Og den 27. december er vi hos Jyttes forældre, slutter Claus Christensen.
claus