Christine greb en riffel allerede som 6-årig

Artikel skrevet af praktikant fra Sct. Jacobi Skole, Christine Marie Nørby Jensen

Skydning er en ældgammel sport, og med over 870 foreninger på landsplan er der også mulighed for at gå til det i dit nærområde. En ting du dog skal være opmærksom på, er at det er en krævende sport.

Skydning har vel altid eksisteret – tilbage i stenalderen nedlagde vi vores bytte med sten, og op igennem tiden udviklede vi os mere og mere i kampen om føde, men i 1800-tallet skete det der blev starten på skydesporten. Kaptajn Valdemar Mønster var blevet inspireret af englænderne til at oprette et frivillige skyttekorps som blev starten på skydning som en sportsdisciplin.

Skydning er for alle

Der er flere klasser, skytter er opdelt i. På den måde så kan du også komme ud til mesterskaber og ikke skulle skyde med dem der skyder 200 hver gang. Du skal til gengæld også være opmærksom på, at du som over 14 skal skyde i juniorstilling.

Børnestilling er man skal ligge ind over bordet og få støtte med dine albuer til at holde geværet – på den måde er man også sikker på at den ingen steder rykker sig.

Juniorstilling er, at man skal stå op, man kan stadig stå og støtte sig med bukken, man kan også låne/indkøbe en jakke, som støtter dig med rem til geværet.

Cal. 22 og luftriffel

En luftriffel er en god begynder riffel, da den ikke giver dig modstand, når du skyder. En luftriffel er kun til 15 meters skydning.

En kaliber 22 riffel kan du bruge på både 15 og 50 meter. Med en cal. 22 riffel får du en modstand på hvert skud. Modstanden vænner man sig hurtig til, og det er til sidst en vanesag. Hvis du nogensinde har prøvet et våben i militæret, ville du ikke syntes at en cal. 22 er noget.

koncentration og benhårdt arbejde

skydning er ikke en let sport, selvom det godt kunne lyde sådan. Din kondi spiller en stor rolle i, hvor lang tid du kan sigte og koncentrere sig. Ens kost er også vigtig, men især op til stævner. Det er vigtigt ikke at drikke rigtig meget vand en time inden, og hvis man bliver sulten så spise noget der gerne suger vand så helst ingen æbler.

Hvorfor jeg valgte den

Jeg var en pige med krudt i røven, men min eftermiddagstilbud efter skole havde en god kontakt til den lokale skytteforening, så i en alder af 6 skyder jeg for første gang. Siden hen begyndte jeg dog selv uden for SFO´en og det blev hængende. Det var for mig de 20-30 minutter jeg kunne stå stille om koncentrere mig om noget.

Jeg kan anbefale andre at besøge foreningen og se, hvad det er, vi laver.