Valg17

Kommunalvalg og regionsvalg

Hvert fjerde år er der valg til byrådene i Danmarks 98 kommuner. Samtidig afholdes der valg til de fem regionsråd. Det næste valg afholdes tirsdag den 21. november 2017.
Ved kommunalvalg i Varde Kommune kan man stemme på kandidater til Varde Kommunes byråd. Byrådet i Varde Kommune har 25 medlemmer og er valgt ind for en fireårig periode. Valgperioden for det kommende byråd løber fra 1. januar 2018 til 31. december 2021. Samtidig med kommunalvalget er der også valg til regionsrådet. I Varde Kommune stemmer man på kandidater til regionsrådet i Region Syddanmark. Som noget nyt kan du denne gang stemme allerede fra klokken 08.00 om morgenen på valgdagen den 21. november 2017. Afstemningen lukker kl. 20.00 på kommunens 23 forskellige afstemningssteder. På dit valgkort kan du se, hvor du skal stemme.
Se også evt. mere om kommunal- og regionsvalg på borger.dk.