Carolinekoret synger stadig lystigt efter snart 30 år. Koret havde tidligere huse på plejecentret Carolineparken, men flytter nu til Stålværket. Fremover vil koret også blive betegnet som Seniorsang på Stålværket. Konceptet er der dog ikke ændret trods fornyelsen af omgivelserne og navnet – der er stadig sang og hyggeligt sammenværd på programmet, når medlemmerne mødes.
Nye omgivelser
Det er snart 30 år siden Carolinekoret opstod med Anne Margrethe Momme i spidsen. Anne Margrethe Momme er stadig en del af koret, men ikke længere som leder. Den nuværende leder Kristian Nøhr har været med i fem år og er med til at flytte koret til Stålværket. Koret har omkring 50-60 medlemmer i alderen 50-90 (plus det løse), som kommer og synger hver torsdag formiddag. Koret synger både nye og ældre danske sange. Der har også været temaer grundet jubilæer, som fx den sæson, hvor Carl Nielsen havde 150-års jubilæum. Sidste sæson fokuserede koret på nogle revytekster fra 50erne og 60erne, bl.a. af Kai Normann Andersen.
Flytningen til Stålværket sker med henblik på at gøre koret til en del af Musik & Billedskolens miljø på Stålværket.
– Mange ved ikke rigtigt, hvad koret er. Folk tror, det er for beboerne på Carolineparken, så derfor hedder det nu Seniorsang på Stålværket, fortæller Kristian Nøhr.
Navnet Carolinekoret er dog kommet for at blive, og det vil stadig blive brugt for at respektere korets oprindelse. Jule- og sommerafslutningen vil også fortsat blive sunget på Carolineparken, så forbindelsen og traditionerne holdes der fast i. Sangrepertoiret i form af danske sange vil også være det samme på Stålværket – og det samme vil det hyggelige samvær.
Kristian Nøhr håber desuden på, at der kommer nye ansigter til – også gerne nogle mænd. Mandestemmer er nemlig en mangelvare i koret.
Samværet og musikglæden kommer først
Overvejende kommer de fleste for det sociale samvær – men selvfølgelig også for at synge, fortæller Kristian Nøhr. Der er da bestemt heller ikke tale om ren kaffeslabberas, når koret samles. Ud af de to timer, som koret er samlet i, er der kun et kvarters kaffepause. Så de går fra den ene sang til den anden, men der er plads til alle. Når alderen trykker kan der nemlig være dage, hvor man har lidt mindre kræfter at synge med, og så er det helt i orden at sidde og lytte. Det gør heller ikke noget, hvis man aldrig har sunget før, man starter i koret.
– Det er ikke fordi, vi ikke prøver at blive bedre, det skal bare ikke komme før det, at alle føler de kan være med. Det sociale og samværet kommer først. Det skal være rart at være her. Så kigger vi på, hvordan bliver vi bedre til at synge, og hvordan øver vi. Vi laver de samme ting, som i andre kor – et mere fagligt kor -, men et andet kor kan måske have en omvendt rækkefølge, siger Kristian Nøhr, leder af Seniorsangkoret.
Noget af det, som kendetegner koret, er musikglæden, fortæller Kristian Nøhr. Det er tydeligt, at medlemmerne holder af musik, og det viser sig i deres sang. Kristian Nøhr er via koret også blevet mindet at huske musikglæden, når han selv spiller.
– Musikken har ikke noget hierarki. Alle kan få musikglæden, hvis de deltager med det, de kan, slutter Kristian Nøhr.
Af Sissi Andersen