Børnehaveklasser i Næsbjerg og Nr. Nebel vinder stor trafikkonkurrence

0.A. på Næsbjerg Skole er én af to vinderklasser i Varde Kommune i trafikkonkurrencen i forbindelse med kampagnen "Børn på vej". Præmien er et diplom og 750 kroner.

Konkurrencen i forbindelse med den landsdækkende kampagne ’Børn på vej’ har fundet sine vindere i Varde Kommune. To børnehaveklasser var specielt dygtige til at begå sig sikkert i trafikken.
Børnehaveklasser over hele landet fik i august og september udleveret opgavehæftet ”Min trafikbog”. I hæftet var der en række opgaver om sikker trafik, som eleverne skulle løse.
Derefter sendte elevernes lærere svarene ind til konkurrencen, så der kunne findes vindere i de enkelte kommuner. Varde Kommune har trukket to vinderklasser i konkurrencen:
• 0.A. på Næsbjerg Skole
• Børnehaveklassen på Nr. Nebel Skole
Hver af de to klasser vinder et diplom og 750 kroner.

Børnehaveklassen på Nr. Nebel Skoleer én af to vinderklasser i Varde Kommune i trafikkonkurrencen i forbindelse med kampagnen “Børn på vej”. Præmien er et diplom og 750 kroner.

FAKTA
• Kommunerne i Danmark, Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden står bag kampagnen ’Børn på vej’, der sætter fokus på at gøre alle børn sikre i trafikken.
• Varde Kommune satte i august plakater op ved alle skoler med budskabet ’Børn på vej’, mens alle kommunens børnehaveklasser har fået udleveret ’Min Trafikbog’ med opgaver om sikker trafik.
• Forældre kan læse mere om, hvordan de er rollemodeller for deres børn i trafikken på www.sikkertrafik.dk/forældre. Blandt andet skal små børn lære trafik ved at øve sig mange gange sammen med deres forældre. Store børn skal ofte have gentaget, hvad de skal have fokus på i trafikken.

DEL