Børnehavebørn pynter byens butikker

Varde Handel informerer: Halloween bliver større og større i Danmark, og selvfølgelig skal vi i Varde også have halloween-stemning.

Byens børnehaver sørger for den rette stemning til aftenens Late Night, når de fredag den 11. oktober om formiddagen pynter byens butikker med hjemmelavet halloween-pynt. Som afslutning får alle børnene mumiepølsehorn og saftevand. I eftermiddagens program har alle børn mulighed for at lave deres egen græskarlygte, halloween-perleplader og deltage i optoget, hvor den sjoveste, den mest uhyggelige og den sødeste udklædning kåres.

Halloween, kirken og folketro bliver blandet godt sammen til Late Night – eller nærmere skilt ad, når præst Morten Thaysen slutter aftenen med at fortæller om traditionen med at fejre allehelgens-aften. Men halloween er slet ikke slut endnu. I hele efterårsferien uge 42 foregår der masser af halloween-aktiviteter i Varde Garten, og byens butikker er gået sammen om at vise, hvor lækker og velklædt du kan blive ved at handle lokalt. Man kan simpelthen vinde en makeover, med forvandling fra top til tå til både ham og hende. Den heldige mand, som vinder facebookkonkurrencen vinder: En ansigtsbehandling med herre-ansigtsprodukter fra serien ”By mens room” udført og sponsoreret af Klinikken, Huset bag Bio. Et lækkert sæt tøj sponsoreret fra Mr. Bechsgaard og Bruun – Din Tøjmand, en Adax pc-mappe i skind sponsoreret af Helm og et par sko, som sætter prikken over i’et sponsoreret af Tops.

Forvandlingen sker mandag den 14. oktober fra kl. 11.30.

Konkurrencen om at vinde en makeover for mænd er på Varde Handels facebookside fra den 4. oktober – 10. oktober, hvor vinderen udtrækkes kl. 12.00. Den kvindelige vinder kan se frem til at blive en ny kvinde, når Salon Afrodite klipper, farver og lægger makeup som sponsorat til makeoveren for kvinder.

Tøjbutikkerne ONLY, Coast Women og Butik Sanne sammensætter og sponsorerer et lækkert sæt tøj, Helm sponsorerer en skindtaske fra firmaet Adax, og Tops sætter endnu engang punktum for forvandlingen med et par sko som understøtter, at der er en ny kvinde ”in town”. Den kvindelige vinder kan se frem til forvandlingen den 31. oktober fra kl. 12.00.

Konkurrencen om at vinde en makeover for kvinder er på Varde Handels facebookside fra den 15. oktober – 23. oktober, hvor vinderen udtrækkes kl. 12.00 Showbizz DK’s eventhold kommer den 16. oktober fra kl. 11.00 – 14.00 og laver flotte hekselygter sammen med børn i Bog & idé. Alle aktiviteter er naturligvis gratis at deltage i, da medlemskontingentet til Varde Handel gør det muligt at skabe aktiviteter i midtbyen.

DEL