Ansagerpige bidrager til bogen ”Vestjydske Fortællere”

Dette foto er fra Anne-Vibekes seneste rejse, hvor hun besøgte seks stater i den østlige del af USA for at undersøge naturens magiske efterårsfarver i New England.  Foto: Rasmus Schønning

–  Ja, selvfølgelig vil jeg gerne skrive til bogen ”Vestjydske Fortællere”, lød det glad fra den berejste tv-vært Anne-Vibeke Isaksen fra Tv-serien ”Anne-Vibeke Rejser”, da hun tidligere på året blev spurgt.

Hvis der er noget den vestjyske og yderste berejse pige er, så er det vestjyde. Hun er også verdensborger, dansker og ja sjællænder efter mange år på øen. Sådan udtrykker hun det i hvert fald selv, og Anne-Vibeke fortæller i sit kapitel i bogen også meget om de mange rejser hun har foretaget, men også hvad opvæksten i det jyske har betydet for hende.

–  Jeg har først og fremmest lært at opføre mig ordentligt, tale pænt og respektere andre mennesker og kulturer og det har ført mig vidt omkring på en yderst positiv og givende måde. Jeg har fået 1000 gange mere tilbage alene pga. af disse værdier, som jeg er vokset op med og som jeg synes vi skal gøre meget ud af at passe på, for de er ikke en selvfølge, siger Anne-Vibeke.

Stor kontrast
Mødet med verdens mange kulturer er en stor kontrast til opvæksten i Ansager, alligevel sidder det vestjyske dybt i Anne-Vibeke. Hun oplever mange være bange for det fremmede og derfor skal vi rejse, fordi vi er sjældent bange for det, vi forstår og det vi kender.

–  Langt største delen af alle de mennesker, jeg har mødt, lige fra samer på Nordkalotten til indianer i Venezuelas jungle til folk på gaden midt i Hong Kong er venlige. Man skal selvfølgelig ikke være naiv, men man skal heller ikke spilde sit liv på ikke at være nysgerrig, imødekommende og smile. Man får det tifoldigt igen, så hvorfor ikke tage de oplevelser med på sin livsrejse – jeg kunne aldrig drømme om at lade være, siger Anne-Vibeke.

I bogen kan du læse om Anne-Vibekes mange rejser, men også opvæksten i Ansager og ikke mindst hendes elskede stunder hos sine bedsteforældre i Skovlund.

Blå bog:
Anne-Vibeke er også Mediechef i Dansk Camping Union, Danmarks største organisation for landets campister med 50.000 medlemmer samt formand for Foreningen Danske Rejsejournalister.

Hun bor i dag på Sjælland med sin mand, der er tv-fotograf og deres to børn på hhv. 16 og 14 år. I over 20 år har de sammen drevet firmaet Rejsejournalisten, der bl.a. står bag de populære tv-programmer ”Anne-Vibeke Rejser”, ”På Tur Til…” og ”Campingmagasinet”, der sendes hver mandag på dk4.

Familien har sammen rejst i over 100 lande og 40 amerikanske stater fordelt på seks kontinenter. Blandt de største rejser er bl.a. Mount Everst Base Camp, alle etaper af Tour de France med campingvogn to gange, Nordkap fem gange og 16.000 km i Australien. Cyklede med Team Rynkeby til Paris i 2018 og skal forsøge igen i 2019. Alle rejser kan følges på www.AnneVibekeRejser.dk og på de sociale medier under samme navn.

Anne-Vibeke, der tidligere har vundet flere priser, er netop nomineret til årets ”Tag Ansvar Pris”, som uddeles af Ledernes hovedorganisation for bl.a. iværksætteri.

Fakta om bogen:

Oplag: 1.600 eksemplarer – 194 sider. 27. udgave – 15 forskellige historier

(12 nye forfattere, som er med for første gang og heraf er otte udenbys)

Pris: 149,95 kr.

Bogens forfattere anno 2018:

Niels Aage Schmidt, Nr. Nebel

Rigmor Jensen, Outrup

Christian Møller, Varde

Preben Thomsen, Alslev

Lars Harkes Johannesen, Ølgod

Niels Lund, Varde

Preben Simonsen, Varde

Gunnar Laustsen, Ølgod

Torben S. Pedersen, Varde

Kurt Thomsen, Værløse

Claus Christensen, Vrenderup

Anne-Vibeke Isaksen, Tølløse

Bjarne Zuccé Dinesen, Horsens

Jørgen Borum Christiansen, Varde

Jørgen Thomsen, Varde

FIK DU LÆST:

“Jeg var den sidste lærer, der blev kaldt ved efternavn”