Alslev SFO Huset løb med 1. pladsen

Vinder af FILM-X SFO Huset i Alslev - stort tillykke

Fem SFO’er har dystet i stop-motion film-disciplinen.

Under Fest- og Kulturugen kunne der stemmes på filmene. Stemmerne afgjorde, hvilke tre SFO’er, der kom i finalen. De var fredag samlet på biblioteket til et brag af en Oscarfest.

Festen bød på rød løber, kendisser, journalister, kunstfærdige frisurer, flotte kjoler og friske fyre.

Finalisterne var SFO Huset – Alslev Skole, som vandt FILM-X, SFO Jacobillen – Sct. Jacobi Skole blev nr. 2 og SFO Lærkereden – Tistrup Skole fik en flot 3. plads.

DEL