Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Varde Nissefestival

26. november 2016 | 10:00-15:00

NISSEFESTIVAL

Lørdag d. 26. november vil det emme af jul i alle hjørner af Varde, hvor man har valgt at hylde de 300 nisser på tagene.

– Det skylder vi nisserne! De fortjener vores opbakning – ja, de fortjener at blive set, blive rost og blive talt om, lyder det fra Gitte Flycht, der er en af initiativtagerne til eventen, og hun understreger: Varde ER Nissernes By nr. 1, og det skal markeres med Danmarks første –  måske endda Verdens første og største autentiske Nissefestival!

Lørdag d. 26. november kommer til at byde på blandt andet Nisse Walk & Run. Her kan der løbes eller spadseres alt efter smag og behag, med start fra Varde torv ved kirken med forskellige ruter – hvor ALLE kan være med.

Kom og være med, tilmelding til gå og løbeturen er åben på hjemmesiden nu: http://www.varde-nisse-tri.dk/adgangskrav er nissehue.

– Uanset om du er professionel løber, eller om du vil trille en tur med klapvognen, kan du deltage, – der er ruter på 12 km, 8 km, 4 km samt en gå-rute, fortæller Claus Rahbæk Jensen, der også sidder i styregruppen.

Torve-aktiviteter

På torvet vil kan kunne opleve, at en “Overnisse” overrækker byskilt til Borgmester Erik Buhl Nielsen, der vil være nisse-tryllerier, juleboder og VM i risengrødsspisning – for blot at nævne noget af alt det, der sker i Varde – Nissenes By d. 26. november.

Og ej at forglemme – dette er også – traditionen tro, den dag Julemanden vækkes fra det gamle rådhus, hvor han har ligget og snuet i et år…

Vel mødt til JUL I VARDE!

Detaljer

Dato:
26. november 2016
Tidspunkt:
10:00-15:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Varde Torv