Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Oplev udstillingen “Menneskets sjæl” hos Kunsthal vARTe

5. oktober-27. oktober

I oktober måned får Kunsthal vARTe besøg fra Italien, når performancekunstner Paola Michela Mineo og billedhugger Misja Kristoffer Rasmussen rykker ind i lokalerne.

Udstillingen vil rumme værker udført i både bronze, gips, fotos, træ, marmor, terrakotta, keramiske fade samt tegninger og tryk.

Udstillingens titel refererer til de to kunstneres fælles tema. Paola Mineos gipsafstøbninger der, med et tyndt lag gazebind, nærmest symboliserer det yderste lag af menneskets sjæl. Skrøbeligt, men alligevel så stærkt som livets sjæl, og optaget af vores egen opfattelse, som vi ser spejlvendt.

Paola Mineo arbejder med at fotografere udtryk (og aftryk) af sjælen i netop det øjeblik, hvor vi får trukket “hudens yderste” (gips)lag af. Lige netop i det øjeblik skabes der et sjæleligt samspil mellem kunstneren og modellen, hvor de to mødes i et intimt momentum.

Misja Rasmussen viser, i samspil med Paola Mineo, en videreudvikling af sine værker fra udstillingen SKINd, som blev vist i efteråret 2018 på et museum i Athen.

Skulptur af Misja Rasmussen
Foto: Kunsthal vARTe

Værkerne bliver til ved at han ofte starter med at modellere motiverne i ler, for bagefter at støbe figurerne i bronze.

Han er en nutidig klassicist. Værkerne udtrykker menneskelige, romantiske og poetiske udtryk, hvor man fornemmer en ærlig respekt for den græske klassiske periode. Også respekten for materialet og de tekniske traditioner er stor, hvor menneske- og dyremotiver i mange størrelser er karakteristiske for hans produktion.

Kunstnerparret arbejder til daglig sammen i deres fælles atelier i marmor-byen Pietrasanta i den toskanske del af Italien.

De to kunstners værker skaber en spændende dialog med mennesket i centrum, når deres værker forenes i udstillingen ANIMA UMANA / MENNESKETS SJÆL.

De glæder sig til at udforske Varde by, og til at udstille deres værker i Kunsthal vARTes lokaler. Der vil blive skabt nye skitser og værker i det åbne atelier i løbet af opholdet, som besøgende er meget velkomne til at komme forbi og se.

Fakta

Dato: 5. oktober til 27. oktober – Der er fernisering lørdag den 5. oktober kl. 14
Sted: Kunsthal vARTe, Smedegade 35 (indg. fra Spigerborgade), 6800 Varde
Åbningstider:
Onsdag til fredag kl. 13:00 – 17:00
Lørdag og søndag kl. 10:00 – 15:00

Detaljer

Start:
5. oktober
Slut:
27. oktober
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
, ,

Sted

Kunsthal vARTe
Smedegade 35
Varde, 6800 Denmark
+ Google Map