Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Kom nemt og billigt med til kulturens folkemøde

23. august

Fredag den 23. august har alle borgere i Varde Kommune en unik mulighed for at opleve Kulturmødet på Mors sammen med Varde Kulturelt Råd.

Varde Kulturelt Råd inviterer på inspirationstur til dette års udgave af Kulturmødet Mors.

Heldagsturen koster kun 250 kr. for bustransport, morgenmad og frokost. Bussen samler op i Ansager, Varde og Ølgod.

– Vi oplever et stort engagement i vores kommune, hvor mange ildsjæle arbejder hårdt på at skabe et godt og aktivt liv i de små samfund. Dette vil vi i Varde Kulturelt Råd gerne honorere og støtte op om ved at skabe en mulighed for, at komme til Kulturmødet på Mors, siger Rigmor Bek-Pedersen, formand for Varde Kulturelt Råd.

Sidste år var fire medlemmer fra Kulturel Råd af sted.

Det er en oplevelse, som man skal dele og deles om. Derfor skal man tage med til Kulturmødet på Mors, hvor man kan blive tanket op med inspiration og gode samtaler i bussen og på mødet, siger Ilse Due, bestyrelsesmedlem i Kulturelt Råd.

Kulturmødet er Danmarks samlingssted for samtalen om kunst, kultur og liv. Årets tema er ”Culture Matters” (”Kultur har betydning”). Læs mere om Kulturmødets på: www.kulturmoedet.dk

Tilmelding senest 1. august til mail: lundsgaard.christensen@gmail.com

Detaljer

Dato:
23. august
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
,