Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Chokoladens verdensmester kommer til Varde

23. april | 19:00

Tirsdag den 23. april kl. 19.00 kan du ved IDE Møbler på Ribevej i Varde få en unik oplevelse, når FOF-Vest præsentere verdensmester Palle Sørensen som aftenens foredragsholder. Det store indgangsparti i det flotte møbelhus indrettes med en ”scene”, hvor Palle på et langt bord vil kreere en chokoladeskulptur, samtidig med han holder et personligt foredrag for de fremmødte gæster.

Palle Sørensen er født og opvokset i Varde. Hans livshistorie kommer langt omkring både i forhold til ekstreme opgaver, livet på kanten, VM titel inden for fyldte chokolader, 1. plads ved TV2´s konkurrence ”Sukkertoppen”, kreation af en chokoladehilsen til astronauten Andreas Mogensen, aktiv i et kreativt udviklingsteam bag Lagkagehuset og forfatter til bogen ”Smagen er Sønderjylland” m.v.

Oplev Palle, når han under foredraget arbejder kreativt med chokoladedesign. Du vil som gæst til dette foredrag også få mulighed for at købe hans hjemmelavede chokolade og  smukke bog.

Palle Sørensen og Andreas Mogensen.
Foto: fof-vest

Billetter bestilles på www.fof-vest.dk

Detaljer

Dato:
23. april
Tidspunkt:
19:00
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags: