Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Åens dag samler 10.000 gæster

18. august | 10:00-16:00

Søndag den 18. august byder engagerede borgere i Hodde, Billum/Ho, Janderup og Varde for syvende gang lokalbefolkning og turister på en oplevelsesrig dag langs kommunens største vandløb. Varde Å.

Programmet langs de fire ”å-byer”er tæt, for der er meget at vise frem på de bare seks timer fra 10-16, hvor det meste af åen, ”står på den anden ende”. Hidsige konkurrencer, sejlads på åen, kunsthåndværk i alle afskygninger og ikke mindst en perlerække af smagsprøver fra en stribe gourmetproducenter af lokale fødevarer, gør dagen til sjov og autentisk markedsføring af dagliglivet i turistbaglandet.

I 2018 nåede 9.000-10.000 besøgende – heraf en stigende andel tyske gæster – at smage, sejle og opleve dele af det righoldige program, som en ihærdig besøgende kan nå på cykel, men de fleste nok hellere kører rundt til i bil.

I år er der særlig fokus på signalkrebsen med en 24-timers fiskekonkurrence i Hodde og Varde – ligesom man på havnepladsen i Varde kan møde repræsentanter for autocamperfolket. Sejlsportspladsen arbejder for at åbne en plads til netop den form for ferieturisme, der hastig vinder frem.

I Hodde kan man sejle i kano på åen, mens verdens hurtigste fugl optræder i Janderup – sammen med sin ejer. Alt sammen efter en benhård tovtrækningskonkurrence om håneretten mellem Janderups stærke mænd – og dem der tør…

Ho Bugt Vej har udviklet sig til en slags ”gourmet-highway” med en lang række producenter af kvalitetsfødevarer. De inviterer derfor indenfor til lidt ost, honning, bacon, vin, oksekød, portvin og flødeis mens besøgende nyder malerisamlinger og glaskunst hos naboerne.

Alt i alt en rigtig fornøjelig familiedag – og en ærlig oplevelse af livet, som det leves langs dele af Varde Å anno 2019. 

Subsurfing – Varde Å Dag.
Foto: ProVarde

Læs hele det tætte program plus tilmeldinger til helikopterflyvning og subsurf-konkurrencer her: www.vardeaadag.dk 

Detaljer

Dato:
18. august
Tidspunkt:
10:00-16:00
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags: