Affaldsindsamlingen: Se hvor meget affald, der blev samlet i din kommune

Arkivfoto

På Affaldsindsamlingen blev der i alt indsamlet 156 ton affald. Se tallene for hver enkelt kommune.

I uge 13 blev den danske natur støvsuget for affald af over 200.000 børn og voksne til Danmarks Naturfredningsforenings årlige Affaldsindsamling. Takket være de mange indsamlere er naturen blevet skånet for 156 ton affald – herunder 110.000 dåser og over 1,5 million cigaretskod.

Men der er stor forskel på, hvor meget der er blevet indsamlet i de forskellige kommuner. Vi har kortlagt, hvor mange kilo affald, hvor mange dåser og hvor mange cigaretskod, der er blevet indsamlet i hver enkelt kommune.

Kortet med tal for samtlige kommuner kan findes og deles her.

De samlede mest affald (kg.):

1. Aarhus Kommune: 8153

2. Københavns Kommune: 7629,7

3. Herning Kommune: 6675

De samlede flest dåser (med og uden pant):

1. Horsens Kommune: 10314

2. Aabenraa Kommune: 5078

3. Herning Kommune: 3701

De samlede flest cigaretskod (stk.):

1. Københavns Kommune: 139321

2. Aarhus Kommune: 106148

3. Køge Kommune: 53687

Opgørelsen er lavet på baggrund af de indberetninger, Danmarks Naturfredningsforening har modtaget fra indsamlingerne