Årets billeder i Varde Fotoklub

Broen blev nr. 1 - taget af Leif Heegaard

Igen i år har Varde Fotoklub haft en konkurrence kørende til årets billede. Den årlige interne og venskabelige konkurrence om årets bedste foto.

Som tidligere år var der indsendt rigtigt mange bidrag til konkurrencen hele 46 billeder i forskellige kategorier, alt fra portrætter, landskaber, makro og flotte stemningsbilleder. Dommerne fra Ribe Fotoklub roste den høje kvalitet og den store forskellighed i de deltagende fotos. Stor ros til medlemmerne for arbejdet med at få billeder afleveret til konkurrencen.

Pigen blev nr. 2 taget af Jan Johansen

Vinderen blev Leif Heegaard, med et stemningsbillede af en bro. Billedet er taget på Hjerting Strand. På en flot anden plads var det Jan Johansen med et portræt billede og på en tredje plads Henning Bossen med et naturbillede. Naturbilledet er taget med film og scannet ind.

Landskabet nr. 3 taget af Henning Bossen

Varde Fotoklub har nu snart eksisteret i otte år, og vi har et stigende medlemstal. Det er helt sikkert medlemmerne der gør klubben til den, den er. De yder en stor indsats i det daglige og er gode til at komme med indspark.

Klubben har løbende udstillinger rundt omkring i Varde kommune.

Læs mere om Varde Fotoklub, og om hvordan man kan blive medlem på hjemmesiden www.vardefotoklub.dk.”

DEL