7-kantens farcehold lover træning af lattermusklerne

Holdet og Jens Jager

I år er det “De betaler ikke! Vi betaler ikke!“ af Dario Fo, farceholdet med Jens Jager som instruktør har fået lov at lege med. Forestillingen har premiere søndag den 10. marts kl. 15.00 i Smedeværkstedet i Varde og spiller desuden den 12., 13., 14., og 15. marts kl. 19.30.

Der bliver grinet igennem til prøverne på årets farce i 7- kanten. Den ene skøre idé efter den anden bliver afprøvet og enten anvendt eller kasseret.

– Hvis bare publikum får det halvt så sjovt, som vi har det bliver det en succes, lyder det enstemmigt fra holdet.

Handlingen:

Italien 2007

På grund af forskellige omstændigheder skrues priserne på dagligvarer i vejret.

Henrik og Ole

Hvad gør man så? Husmødrene tager sagen i egen hånd og nægter at betale varerne i supermarkedet. Antonia, der har taget for sig af retterne, må skjule de stjålne varer. Hertil får hun hjælp af veninden Margherita, som hun gør akut gravid med hundemad, frosne kaninhoveder og fuglefrø.

Det er svært at skjule noget som helst i en lille lejlighed, især fordi der er et rend af politiet, carabinieriet, ægtemænd, bedemænd og en enkelt svigerfar.

Ligkister fyldt med kinesiske varer, carabinieresergenter, der bliver gravide, skuespillere, der ligner hinanden og graviditeter, der skifter plads, er ikke unormalt i farcer som denne.

Dario Fo når han er bedst i et mix af absurd komik tilsat jysk lune.

Billetsalg: www.7-kanten.dk

Medvirkende:

Antonia, arbejdsløs: Karin Egholm

Giovanni, arbejder og Antonias mand: Ole F. Gudmundsen

Margherita, løsarbejder: Camilla Vestergaard Platz

Luigi, arbejder og Margheritas mand: Henrik Thygesen

Politiassistent / carabinieresergent / bedemand / Giovannis far: Jens Aagaard Rahn

DEL