609 nummerplader stjålet i Syd- og Sønderjylland

Foto: GF Forsikring
Tyveri af nummerplader er udbredt i Syd- og Sønderjylland, hvor 609 syd- og sønderjyder har indgivet en anmeldelse om nummerpladetyveri i løbet af det seneste år. Men et nyt samarbejde mellem BroBizz og GF Forsikring giver PayByPlate-kunder en særlig forsikring, der dækker, hvis bilens nummerplader bliver stjålet eller skal udskiftes.

Det kan være en alvorlig kattepine, når nummerpladerne på bilen pludselig er forsvundet, og man som bilist står med en uforudset udgift og en manglende nummerplade, som af mange syd- og sønderjyder bruges som betalingsmiddel, når de kører over broer, tager færgen, parkerer eller får vasket bilen. Men nu er der hjælp at hente for de syd- og sønderjyske billister i form af en nummerpladeforsikring.

I fælleskab har BroBizz og GF Forsikring nemlig lanceret den allerførste forsikring i Danmark, som alene dækker bilens nummerplade. Dermed gøres der op med den hidtidige praksis, hvor de fleste syd- og sønderjyske bilister har fået dækket deres nummerplader via bilens kaskoforsikring, der typisk har en selvrisiko, der er højere end prisen for et sæt nye standardplader. Nummerpladeforsikringen bliver en gratis del af BroBizz’s kendte PayByPlate-betalingsform.

– Vi arbejder hele tiden på at tilbyde vores kunder flere attraktive muligheder gennem nye partnerskaber. Samarbejdet med GF Forsikring giver vores PayByPlate-kunder mulighed for at forsikre deres nummerplade for 0 kr. og uden selvrisiko. Det er nemt og enkelt at betale med nummerpladen. Derfor skal det også være nemt og enkelt at forsikre den, siger Kasper Ørtvig, adm. direktør i BroBizz A/S.

Alle syd- og sønderjyske kunder hos PayByPlate kan få den nye nummerpladeforsikring – uanset deres nuværende forsikringsselskab. De skal blot tilmelde sig på www.gfforsikring.dk/nummerpladeforsikring.

Nye kundebehov, nye forsikringsmuligheder

GF Forsikring ønsker hele tiden at tilpasse forsikringerne til de udfordringer, som danskerne bliver mødt af i hverdagen. Her er den nye nummerpladeforsikring et godt eksempel, hvor tal fra politiet viser, at tyveri af nummerplader fortsat er et problem. Alene i perioden fra juli 2018 til juni 2019 har Syd- og Sønderjyllands Politi modtaget 609 anmeldelser om stjålne nummerplader.

– Vi er glade for det nye samarbejde med BroBizz. Med den nye forsikring håber vi at ramme et behov hos mange forbrugere, som kan få en nem og hurtig dækning af deres nummerplader. Omdrejningspunktet for samarbejdet er at udnytte det fælles markedspotentiale ved at skabe merværdi for hinandens kunder, siger Bjarne Toftlund, adm. direktør i GF Forsikring.

Samarbejde bliver gradvist udbygget

Nummerpladeforsikringen er det første resultat af det nye samarbejde mellem BroBizz og GF Forsikring. Samarbejdet vil blive gradvist udbygget hen over de kommende år. Ud over nummerpladeforsikringen introduceres allerede nu en særlig aftale til alle BroBizz-privatkunder med en række fordele, bl.a. forsikring af parkeringsskader, gratis vejhjælp det første år og særlig rabat på øvrige forsikringer.

Læs mere om den nye nummerpladeforsikring.

Fakta om nummerpladetyveri:

Fra midten af november 2015 blev det lovpligtigt at skrue eller bolte nummerplader fast. Det har dog ikke bremset nummerpladetyvene. I perioden juli 2018 til juni 2019 blev der ifølge Politiet anmeldt 6.280 nummerpladetyverier landet over.

DEL