COVID-19: Loop Fitness Varde lukket

Ugen der gik – COVID-19: LOOP Fitness Varde lukkede ned og har informeret kunderne om følgende:

Kære LOOP medlemmer

OPDATERET INFORMATION OM LUKNINGEN AF CENTRE KOMMER TIRSDAG DEN 24. MARTS.

For at støtte op om myndighedernes anbefalinger har vi valgt at lukke alle LOOP centre fra i dag og indtil 30/3. Det betyder, at vi sætter dit medlemskab på pause, så du ikke betaler, når du ikke kan komme ned at træne. Du behøver ikke at gøre eller forholde dig til noget som medlem – andet end at passe på dig selv.
Vi skal stå sammen og tage hensyn til de, som er svagest, så vi kommer bedst muligt igennem denne ekstraordinære situation.

Du kan løbende følge udviklingen i situationen på www.loopfitness.dk.

ALLE medlemskaber er sat på pause
Vi modtager mange spørgsmål omkring medlemskab i disse dage. Derfor vil vi gerne gøre det helt klart – alle medlemskaber i LOOP er sat på pause, indtil vores centre åbnes igen. Det betyder, at du ikke kommer til at betale for de dage, hvor LOOP centre er lukkede.

Tusind tak for jeres forståelse og støtte i denne tid. Vi savner jer i centrene og glæder os helt vildt til at se jer igen.
Rigtig god weekend!

DEL