Når vasketøjet bliver mordvåben

Jeg ved simpelthen ikke, hvad det her handler om! Klimaforandringer? Sløset grænsekontrol? Mutation? Jeg har virkelig spekuleret, fordi det rent faktisk fylder.

Lad os starte med at slå en ting fast. Vi er i august. Det er IKKE oktober. Efteråret er IKKE i gang. Og da det her er noget, jeg ved noget om, så er det allerede ud fra nævnte fakta, at jeg bliver meget bekymret.

Indenfor 2 dage (2 dage!!!!) har jeg oplevet det, der sætter sig på nethinden, giver akut kvalme, og ikke mindst er kimen til alle mareridt den kommende tid.

Jeg havde smidt mig på langs for at se sidste afsnit af Vikings (ja, jeg kom lidt sent i gang, havde glædet mig til at få den endeløse serie afsluttet, for jeg var faktisk blevet lidt træt af Ivar, men det hører vist hjemme i en anden klumme….) Da jeg ud af øjekrogen skimter det, jeg i første omgang tænker må være modbydeligt synsbedrag.

Vi taler nemlig ikke almindelig edderkop, næh her sidder en krabat, der i omfang (og vægt garanteret) minder om pigernes dværghamster. Kulstort, fede lange ben, alt for stor krop, og øjne, der stirrer hånligt på mig. Jeg letter i angst fra sengen som en anden raket – og som en fjeder står jeg i sofa i stuen og vræler, at NOGEN må tage ansvar her, og det omgående. 

Mand kommer trissende og får da også sagt i den fart, der slet ikke er hurtig nok, at det da er en ordentlig fætter, der har forvildet sig ind her. Og han går (alt for langsomt) op i køkkenet efter køkkenrulle.

OG dramaet vil herfra ingen ende tage…

Hunden er stødt til og bjæffer lidt af klamt utyske, der tager flugten – ind under sengen. Hund vælger at droppe jagten, som jeg konsekvent beder mand om at tage. Mens jeg stadig står og ryster på sofa. Ældstedatter er stødt til. Hun er heldigvis på min side – og er hoppet i sofaen. Mand vælter ind under seng, og vi kan høre, at det udvikler sig til en hæsblæsende jagt, da kommode skubbes hen af gulvet.

Der bliver pudselig stille. Mand kommer frem i døren – med køkkenrulle: Vil I se?

NAAAHJ! Ellers tak… bare han garanterer, den er død, dræbt – væk!

Sover meget dårligt denne nat, og tvangstanken om at når der er én stor edderkop, ja så er der som regel to – de kommer altid i par – det er en del af gamet.

Dagen efter er jeg meget træt. Spekulerer over den her rædselsfulde hændelse og når frem til, at det må være en fejl. At edderkop str. 5xXL er gået forkert, det er jo ikke efterår og sæson for den slags bæster.

Vågner næste nat i mareridt om fugleedderkopper og lusker på badeværelset for at få tankerne væk. kl. er 3, huset sover… Det gør jeg egentlig også, som jeg lunter hen til toilettet, men får en forfærdelig brat opvågning.

Der midt på gulvet står den. Makkeren til den myrdede edderkop fra aftenen før. Jeg kan se det på den – den vil have hævn. jeg er stiv af skræk. Der er to muligheder. At skrige hele huset op vedvidende at mand vil blive virkelig vred – og børn paniske. Eller tage flugten ud af vinduet.

Jeg er lammet… det med vinduet tør jeg ikke… hvem ved om der er flere af dens venner derude. Kalde på familien – nej orker ikke den skæld ud det vil afstedkomme, og ringe efter sød nabo, der tidligere har klaret den slags er ikke en mulighed, da jeg ikke har medbragt mobiltlf. Og måske han alligevel også vil synes, det er lidt et kedeligt tidspunkt at komme løbende med fluesmækker.

Tager en rask beslutning. Gør noget, jeg aldrig har prøvet før: Jeg ser frygten og fobien direkte i øjnene – tager vasketøjskurv, der heldigvis er meget tung – løfter op, og lader dumpe ned over mr. Peter Edderkop XL.

Der er helt stille… står på tæer ved toilettet og iagttager – uden at trække vejret – om sorte ben er på vej ud under vasketøjskurv. Foretager herefter højdespring, hvilket i øvrigt må ha’ set vanvittigt ud. Smækker dør og spæner i seng. Sover meget dårligt.

Næste morgen må mand fjerne lig, og konstaterer da også, at de er tidligt på færde, de her krabater. Men han lader alligevel en bemærkning falde om, at det var cool nok at jeg selv dræbte bæstet.

Og nu sidder jeg her og er så forbasket træt. Det er virkelig ikke nemt det her.

Hvis de husedderkopper er på størrelse med et marsvin nu, hvordan i alverden vil de så ikke se ud til oktober?

Men som pigerne sagde – det er jo godt, de sørger for tunge vasketøjskurve, når det nu viser sig at være bedst våben.

Har overvejet at bestille en strømpistol. Eller baseballbat. Jeg kan faktisk ikke se andre muligheder….

#goderådmodtagesgerne