Digitalt budskab i Varde Kommune

Få dit budskab på Varde Kommunes digitale infoskærme
Ved rundkørslen i Billum og på Ribevej i Varde syd møder tusindvis af bilister hver dag Varde Kommunes to digitale infoskærme.
Her kan alle annoncere for deres arrangementer og begivenheder, hvis de har almen interesse og offentlig adgang.

Der kan bookes annoncer som omhandler:

Kultur- og sportsarrangementer, udstillinger, konferencer og lignende
Events
Store handelsarrangementer
Generel borgerinformation og offentlige kampagner
Trafikinformation
Der lægges vægt på, at arrangementer og begivenheder skal være væsentlige, have bred almen interesse og offentlig adgang.

Vær opmærksom på:

At arrangementer som foregår uden for kommunegrænsen som udgangspunkt vil blive afvist.
At Varde Kommune forbeholder sig retten til sige nej til annoncer, som vurderes til ikke at leve op til kriterierne.
At Varde Kommune forbeholder sig retten til at vurdere, hvor lang tid et opslag skal køre. Perioden skal svare til begivenhedens aktualitet.

Pr. 1. marts 2018 koster det 750 kroner (eksl. moms) for en uges annoncering. Prisen inkluderer visning på begge infoskærme. Der afregnes pr. påbegyndt uge.

Prisen inkluderer en korrekturrunde, hvor bestilleren får tilsendt annoncen til godkendelse, inden den publiceres på skærmene.

Annoncer for arrangementer, hvor Varde Kommune (inkl. kommunens institutioner) er hovedarrangør eller støtter selve arrangementet økonomisk, er uden egenbetaling (gældende for annoncering svarende til max ti uger pr. kalenderår). Kulturelle institutioner, der har en partnerskabsaftale, kan ligeledes annoncere uden egenbetaling (gældende for annoncering svarende til max ti uger pr. kalenderår)

Læs mere her

DEL