Derfor blev jeg pædagog

Denne artikel er skrevet af GoVardes praktikant Natasja Vibe Tholander – Jonna fortæller Natasja om vejen til uddannelsen som pædagog:

Mit navn er Jonna Tholander, jeg er 56 år, jeg er gift med Per. Vi har været gift i 35 år. Sammen har vi 4 voksne børn, 3 dejlige børnebørn og 1 mere på vej til november.

Vi bor i Ølgod sammen med vores hund.

Jeg arbejder i børnehaven i Ølgod. Det har jeg gjort i 32 år.

Da jeg var ung, troede jeg ikke, at jeg ville tage en uddannelse, da jeg ikke var glad for at gå i skole.

Da jeg kom hjem fra efterskole efter 10 kl., kom jeg i huset hos et lægepar, hvor jeg skulle passe en pige på 5 år.

Da de skulle flytte til Saudi-Arabien, hjalp de mig videre til USA hvor jeg var au-pair og der skulle jeg passe 2 børn i 10 måneder.

Da jeg kom hjem fra USA fandt jeg ud af, at jeg var god til arbejde med børn. Jeg fik arbejde som medhjælper i en børnehave i Ølgod. Der var jeg i 1,5 år, indtil mine kollegaer havde fået mig overtalt til at jeg skulle starte på seminariet. Da jeg var startet, fandt jeg ud af at jeg havde fundet den helt rette hylde. Da de fag man havde, gav god mening for mig.

Da jeg var færdig uddannet, fik jeg arbejde samme sted, hvor jeg tidligere havde været medhjælper.

Jeg nåede lige at holde 25 års jubilæum samme sted, inden de 4 børnehaver i Ølgod blev lagt sammen til én stor. Der er jeg så endnu.

Det jeg elsker ved at være pædagog, er at se hvor glade børnene er for at se en om morgenen, og hvor gerne de vil fortælle om alt, hvad de har lavet og oplevet. De mange knus man får i løbet af en dag. Jeg elsker at lege med Lego sammen med børnene, men nyder og så at lave puslespil eller læse en bog højt.

Jeg er blevet pædagog for at gøre en forskel for børnene og forældrene.