3. klasserne i Varde Kommune giver den gas på håndboldbanen

Af Søs Schnefeldt

Humøret er højt og stemingen god i Lerpøthallen, børn der spiller håndbold, snakker taktik, og spiser madpakker. For første gang bliver der afholdt skolehåndboldstævne for 3. klasserne i Varde Kommune. Bettina Sparvath, som er udviklingskonsulent i Dansk Håndbold Forbund, fik ideen til skolehåndbold i Varde Kommune.

Forrige år blev der afholdt skolehåndbold i Vejen Kommune, hvor arrangementet havde stor succes, hos både børn og voksne. Alle skoler i Varde Kommune har fået tilbuddet om at deltage til arrangementet, hvor skolerne Traneskolen i Tistrup, Blåbjerg Skole, Jacobi Skole, Lykkesgårdskolen, Ølgod Skole og Skovlund Friskole, er nogle af de skoler som deltager til skolehåndboldstævnet i Lerpøthallen i Varde. 

  “Alle er bare klar til at give den gas!” Bettina Sparvath (udviklingskonsulent DHF) 

 Fremtidsudsigterne som håndboldstævnet håber at kunne medføre, er et øget medlemstal, og at vi alle skal acceptere hinanden socialt. 

– Hvis der er gevinst ved dette arrangement, kunne man godt se ud i fremtiden, at der ville komme et klassetrin mere på. Børnene er bare mega klar, og da jeg skulle byde velkommen, var alle bare klar til at give den gas, udtaler Bettina Sparvath.  

Gitte Pallesen fra Tistrup Hodde Håndbold er en del af arbejdsgruppen, som har tilmeldt sig Knæk Kurven under Dansk Håndbold Forbund, hvor projektet indebærer forskellige indsatsområder, som håndbold i skolen, får at øge medlemstallet i de forskellige klubber. 

Gitte Pallesen udtaler også, at det sociale for børnene er en vigtig brik, når man spiller håndbold. 

Men også at gøre børnene nysgerrige på håndbold, og en forhåbning om at tiltrække flere medlemmer.  

Som hjælp til arrangementet er flere frivillige forældre og unge mennesker fra Bramming idrætsefterskole med til håndboldstævnet.   

Der er ingen tvivl om at stemingen i Lerpøthallen er fyldt med god energi. Flere elever udtaler at de synes håndbold er mega sjovt, og de glæder sig allerede til næste år.