112: Indbrud i Roust og Ølgod

Områderne i og omkring Varde er stadig plaget af indbrud. Denne gang er det gået ud over to landejendomme.

På Roustvej i Roust meldes der om indbrud, hvor gerningsmændene har taget diverse værktøj samt øl og sodavand med sig.

På Bejsnapvej i Ølgod har gerningsmændene brudt et vindue op til ejendommen, og det er endnu ikke gjort op, hvad der er blevet stjålet.