10 år siden Bolette fik sin første BMX cykel

10 år på cyklen – det er stort og vildt at man fortsat kan elske sin sport efter så mange år.

– Men jeg elsker min sport og kunne ikke forestille mig at bruge tiden på andet, lyder det fra Bolette Schlüter.

Med sporten følger mange træningstimer på cyklen og i træningscenteret. For præcis 10 år siden – d. 29. august 2009 – kørte storesøster, Mikkeline 7. og 8. afdeling ad Landspokalen i Skanderborg. Det var her jeg som 3-årig fik min første BMX cykel. Det var en rød redline BMX-cykel af str. micro og med 18” hjul.

Min første BMX-cykel – 3 år gammel – 29. august 2009

– Jeg var både stolt og solgt til sporten. Samme dato blot et år efter stod jeg på skamlen til Landspokalen i Kalundborg sammen med min storesøster. Hun på en samlet 7. plads og jeg som en samlet 8. plads. Mine forældre har fortalt mig, at det var svært for mig i en alder af nu fire år at bære den 1,4 kg. tunge pokal i strakt arm, smiler Bolette.

Meget er sket siden 2009. I dag er Bolette 13 år og har haft fem BMX cykler siden den første lille røde redline.

– De sidste 3-4 år har jeg valgt at køre mod drengene i DK for at udvikle mig. Mange udenlandsture til Europa Cup, NM og EM er det også blevet til – Italien, Frankrig, Belgien, Norge, Sverige og Letland. Det er mega fedt at deltage i løb udenlands, for her kører pigerne stærkt. Jeg er tilfreds og glad for det jeg indtil videre har opnået og håber på meget mere i de kommende år, for… BMX isn’t just a sport it’s my life. Følg mig gerne på “Schlüter BMX”, slutter Bolette.

Bolette fejrer jubilæum med en oreo & cookie milkshake

DEL